M151

Truck, Utility, ¼-ton, 4×4, eller blot M151, var efterfølgeren til Koreakrigenes M38 og M38A1 Jeep Light Utility Vehicles. M151 havde et integreret karrosseridesign, som gav en smule mere plads end tidligere jeeps, og den var udstyret med uafhængig affjedring hele vejen rundt med spiralfjedre. Den er siden blevet erstattet af den større AM General HMMWV i de fleste forsynings- og frontlinjeroller. Med nogle M151A2-enheder stadig i tjeneste i det amerikanske militær i 1999, opnåede M151-serien en længere tjenestetid end MB/GPW, M38 og M38A1-serierne fra Anden Verdenskrig og Koreakrigen tilsammen."

Historie

I 1951 blev Ford Motor Company tildelt kontrakten om at designe en 1⁄4-ton 4 × 4 jeep til at erstatte M38 og M38A1 model jeeps. M151 blev udviklet til specifikationer og vejledning af U.S. Army's Ordnance Tank Automotive Command. Design startede i 1951 og test og prototyper varede gennem de fleste af halvtredserne. Selv om M151 blev udviklet og oprindeligt produceret af Ford, blev produktionskontrakter for M151A2 senere også tildelt Kaiser og AM General Corp, et datterselskab af AMC.

Selvom M151 i store træk beholdt samme grundlæggende layout og dimensioner som sine forgængere, var den i praksis et helt nyt design. I modsætning til de tidligere jeep-modeller, hvor konstruktionen bestod af en stålkabine boltet fast på en separat stålramme, benyttede M151 et integreret rammekonstruktion, hvor de kasseformede rammeskinner og karrosseriet i stålplade var samlet i en enhedsstruktur (unibody). Ved at fjerne den separate ramme fik M151 en smule mere frihøjde, samtidig med at tyngdepunktet blev sænket.

Selvom køretøjets dimensioner kun var en smule større – akselafstanden på 85 tommer var 4 tommer længere end forgængeren, eller 5 tommer længere sammenlignet med Willys MB, og bredden var øget med 3 tommer – gav den forbedrede pladsudnyttelse i det integrerede karrosseridesign en smule mere rummelighed end tidligere jeeps, mens den stadig bevarede den lave vægt.

Et andet område, der blev forbedret i M151, var affjedringen. Hvor tidligere militærjeeps brugte stive aksler både for og bag (et layout der stadig bruges på moderne jeeps som Jeep CJ og Wrangler), var M151 udstyret med uafhængig affjedring og spiralfjedre. Dette gjorde den i stand til at køre hurtigt i ujævnt terræn, samtidig med at den havde høj manøvredygtighed og smidighed. Den nye affjedring gav desuden en mere komfortabel køreoplevelse.

På grund af ophavsretlige og varemærkemæssige forhold havde M151 ikke Jeeps karakteristiske grill med syv lodrette slids, men i stedet en grill med vandrette lameller.

I modsætning til andre militære transportkøretøjer, såsom Jeeps fra Anden Verdenskrig og Koreakrigen samt Dodge- og Chevrolet-transportlastbiler, blev M151 aldrig bredt frigivet til det civile marked. Dette skyldtes delvist, at den ikke opfyldte de føderale sikkerhedsstandarder for civile køretøjer, og på grund af en række ulykker med væltning.

Selvom det var den højt placerede bagakselgeometri med svingaksler på M151A1, der var ansvarlig for væltninger, skader og dødsfald, hævdede industrien (Ford og hæren), at det primært skyldtes førerfejl – med operatører, der ikke var forberedte på den øgede ydeevne sammenlignet med de Jeeps, den erstattede. Svingaksel-designet bagpå var tilbøjeligt til markante camber-ændringer under sving, hvilket kunne få bagenden til at løfte sig og det indvendige hjul til at folde ind under bilen – ofte med væltning til følge. Styreinput i forbindelse med undvigemanøvrer i høj fart eller skarpe sving var en opskrift på katastrofe.

Køretøjets tendens til at miste kontrollen blev reduceret, når der var vægt bagi, så førere placerede ofte en ammunitionskasse fyldt med sand under bagsædet, hvis der ikke var anden last. Kassen kunne let tømmes eller efterlades, når den ekstra vægt ikke længere var nødvendig. Modeller designet til at bære rekylfrie rifler var særligt tilbøjelige til væltning på grund af deres stivere bagfjedre, og de blev derfor ofte pålagt strenge hastighedsbegrænsninger, når våbnet ikke var monteret.

Ford Motor Company begyndte at designe M151A1 i 1951. Allerede i 1965 var problemerne med svingaksler kendt (bl.a. omtalt i Unsafe at Any Speed af Ralph Nader). Ikke desto mindre skrev en bilingeniør fra Human Engineering Laboratory på Aberdeen Proving Ground i 1969 en rapport, som indeholdt: 1) en analyse, der viste, at den højt placerede svingaksel på M151A1 var grundlæggende ustabil i sving, 2) eftermonteringsløsninger, som havde vist sig at fungere på Corvair, VW og Formel Vee-racere, og 3) forslag til, hvordan en ny bagaksel kunne designes. Direktøren for laboratoriet afviste dog rapporten, og da løsningerne blev sendt videre til Ford-ingeniørerne, blev de også afvist.

Håndteringsproblemerne blev til sidst løst med en redesign af baghjulsophænget, som blev introduceret i M151A2-modellen. Dog, af ansvarsmæssige årsager, erklærede det amerikanske forsvarsministerium alle M151-serier for "usikre til brug på offentlige veje", hvilket begrænsede deres anvendelse uden for militæret. Vedvarende problemer med væltninger helt ind i 1980’erne førte til, at militæret eftermonterede mange M151-køretøjer med et Roll Over Protection Structure (ROPS) – en slags sikkerhedsbur, der skulle beskytte både for- og bagsædepassagerer ved ulykker.

M151A1 i den danske hær

Jeep M151A1 blev første gang leveret til hæren i 1967. Den første kontrakt lød på 600 enheder. Efterfølgende fandt der minimum 2 leverencer sted i 1969 og 1971 på henholdsvis 85 og 120 køretøjer.
Køretøjerne afløste sammen med Willys M38A1 bl.a. Willys CJ2A, CJ3A og CJ3B.
De danske vogne blev leveret med varmeapparat (Heater Kit) og stik til startstrøm (Slave Kit), hvilket var ekstraudstyr.
M151A1 blev op gennem den sidste halvdel af 1980´erne afløst af Mercedes GD240/24.